Kaziukas marked optog i Vilnius

Kom med på en anderledes og unik forårstur til Vilnius med afgang fra Billund eller København.

Tidspunktet er valgt, da der i weekenden afholdes et af de største markeder for brugskunst og kunsthåndværk i Europa, Kaziukas marked, et marked med op til 800 boder og tusinder af besøgende, en folkefest med stemning og mange oplevelser. Markedet har mere end 400 år på bagen og besøges af gæster fra hele Europa.

På denne tur får man mulighed for 30 timer på markedet, hvis man udnytter tiden optimalt. Vi skal bo på det elegante firestjernede Hotel Artis, lige midt i det hele, et stenkast fra alting, hvis man kaster med svag hånd. Der er 6 minutters gang til Katedralen og 3 minutters gang til Præsidentens Palads. Det store marked er næsten uden for hotellets dør. Nemmere adgang fås ikke.

Carl vil være til rådighed hver morgen ved morgenmaden mellem klokken 8:00 og 9:00 for gode råd og forslag til, hvad man kan se i Vilnius, hjælpe med bestilling af eventuelle billetter, taxi, forslag om gode frokoststeder og meget mere. Vi har kun 25 pladser til rådighed på denne tur, så først-til-mølle gælder, hvis man vil have del i dette ekstraordinære tilbud.

FORÅRSTUR TIL VILNIUS MED KAZIUKAS MARKED
5-8 marts 2027

PRIS: 6.550,-
(enkeltværelsestillæg 800,-)

Kaziukas markedet er det absolut klareste forårstegn i Vilnius. Det er en stolt folkefest, som strækker sig adskillige kilometer langs den gamle bydel. Her er de 3 største grunde til, at du skal opleve markedet med os:

  1. Du kan finde ALT i ordets sandeste betydning.

    Gaderne fyldes af hundredvis af boder fra lokale handlende og passionerede kunsthånd - værkere. Du finder alt fra unikke rå designting til traditionelt håndværk, de berømte honningkager og de fantastiske, farverige tørrede påskepalmer, som laves efter stolte regionale teknikker.

  2. Kulturhistorie i øjenhøjde

    Markedet trækker sine spor helt tilbage til det 17. århundrede efter helgenkåringen af Storfyrst Casimir. Det er en fascinerende kulturarv, der har overlevet krige og skiftende regimer, og som i dag står stærkere end nogensinde.

  3. Et gastronomisk overflødighedshorn

    Luften i Vilnius vil være tæt af fantastiske dufte fra det litauiske landkøkken. Det er den ultimative chance for at introducere dine smagsløg til traditionelle litauiske brød.

RESERVER PLADS

NEDHENT PROGRAM