Suiti-kvinde i traditionel klædedragt med et af de typiske Suiti-strikkemønstre

Kom med på en efterspurgt strikkerejse med enestående kulturoplevelser, godt strikkesamvær og masser af læring om nye, spændende mønstre og strikketraditioner.

Denne strikkerejse er designet til dig, der nyder livet, og holder af gode madoplevelser, hyggeligt samvær med andre strikkere, nye indsigter i et lidt ukendt men fascinerende hjørne af Europa, kulørt folklore - og alt det fine, en moderne, en europæisk storby byder på.

Turen er arrangeret, så du blot skal læne dig tilbage og lære nye spændende strikketeknikker, shoppe garn og suge til dig, mens du lader dig forkæle undervejs. Der er krydret med guidede rundture, besøg hos de fascinerende Suiti-kvinder, en tur i operaen, besøg på garnfabrik - og meget mere

STRIKKEREJSE TIL LETLAND
16-21 april 2027

PRIS: 12.900,-
(enkeltværelsestillæg 900,-)

Dette er turen til dig, der både elsker at strikke, er sulten på den store verden af uopdagede, smukke mønstre, farver og teknikker - og som nyder at blive forkælet med mad- og kulturoplevelser.

På denne populære tur skal du blot koncentrere dig om de spændende strikkeworkshops, den gode mad, hyggeligt samvær med andre strikkere - og selvfølgelig den store saftige skive af Letland, som vi skærer ud til dig.

Dette bliver en tur, hvor vi skal opleve hovedstaden Riga, men også kommer til at køre både vest og sydpå i vores egen komfortable bus, og besøger de mere landlige dele; herunder det smukke, forfaldsromantiske Kuldiga, der rummer Europas bredeste, lille vandfald, og iøvrigt er på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi skal besøge den katolske enklave med de fascinerende suitier og lære deres skikke og strikkemønstre at kende, og vi skal selvfølgelig forbi en garnfabrik, der ikke har ændret udseende siden Sovjettiden, men som laver forrygende lækkert naturgarn, som man heldigvis kan købe i bundter for billige penge.

Takket være vores lange historik i Baltikum, kommer du lidt bagom det hele i Letland: Du vil lære ting om landet og møde mennesker, som det sjældent er almindelige turister beskåret at se, og du kommer både en tur i operaen og bor på dejlige hoteller undervejs. Alle måltider er inklusive, og dem nyder vi naturligvis sammen

Turen er all-inclusive. Det vil sige, at du stort set kun skal have dankortet frem for at købe alt det dejlige garn, de har i Letland samt lidt at drikke undervejs. Vi har sørget for alt det andet!

RESERVER PLADS

NEDHENT PROGRAM